If you can”t climb it – drink it

Men jeg kom paa toppen af KILIMANJARO – og blev stor med maner!
5 dages vandring, sjov, alt for meget energi, og kaaede blonde piger – men hey vi var paa Kong Edwards hold.

Vi gik i fantastisk natur, og Edward vores guide blev puttet i en mindre storebror rolle, om han ville det eller ej. Allerede foerste dag, startede vi med smaa swahili interne jokes og blev tildelt familie roller i vores lille klatre gruppe.
dag 1. vi startede i 1800 m og gik 8km gennem regnskoven til 2700 m. Dj Edward spille nogle af vores yndlings afrikanske sange fra mobilen, mens vi forsoegte at synge med, hvilket var til stor underholdning for de forbipasserende portere.
dag 2. til 3700 m via 11 km gennem landskab der kunne ligne et dansk somerhus omraade.
dag 3. til 4700 m via 11 km gennem oerken landskab, som i den vilde vest. ved midnat startede eksamen – 12 km trek mod Uhuru peak paa 5895 m.
dag 4. Vi saa solen staa op kl 05.55 efter 5 t og 45 min gang – vilde anstrengelser og let hoejdesyge. Jeg var saa stolt og saa overvaeldet, at jeg graed da jeg naaede toppen (der var nolge af de voksne maend der ogsaa faeldede en taare, saa det er ikke fordi jeg er toeset) Vi kom frem som de foerste fra campen, selvo vi var gaaet over en time efter de foerste – masser af ros fra Mentor Edward! Derefter gik vi ned til 3700 m og hvilede de soelle ben, der havde gaaet smaa 35 km den dag.
dag 5. vi skulle hapse de sidste 19 km ned til gate – foedderne pev, laarene pev, taerene blev masakreret og katrine bed smerten i sig!

Det siges at der kun finde 2 slags idioter i Tanzania: De der aldrig har vaeret paa Kili og de der goer det mere end en gang! – og jeg kan se hvad de mener.
Alle dags trekkene var fantastiske, men natten var bestemt ingen nydelse – 6 timers udholdenhed, min balance var ude af kontrol, havde uden tvivl en mindre kamp med den tynde luft (som jeg naturligvis vandt) og jeg var saa traert at tanken flere gange strejfede  mig: “Jeg kunne jo bare tage en lille lur, saa kunne de vaekke mig paa vej ned” – Reality chek: man ligger sig ikke til at sove paa et bjerg, du doer katrine. Men tingene skulle ikke vaere for lette, vandet i min camelbak froes til og batterierne i kameraet var heller ikke samarbejdsvillige. Paa toppen, maatte jeg tage dem ud og varme dem i haanden, og inden jeg fik vanterne paa igen, var mine haender haevet og lufferne ville ikke paa. Helt Edward og assistent helt Juma forsoegte at hjaelpe mig, for mine haender var foelsesloese. Jeg saa forskraekket, dels over den smerte frosen bidrog med og dels over hvor hurtigt det gik naar kulden fik fat i blottet hud. Der er stadig to mingre spidser, der opfoere sig som om de er bedoevet, det er en ret underlig foelse. og hele vejen ned lavede jeg teamwork med Kong Edward hvor han holdte kameraet og jeg kunne indstille det med min tommelfinger i luffen.

Det er som om naar man saetter sig i hovedet, at vi skal goere noget specielt, saa er de folk man moeder ogsaa specielle. Vi moedte 40-aarige esther fra tyskland, der var rejst alene ned for at fejre sin foedelsdag. En 75-aarig mand fra ethiopien som skulle paa toppen for 3. gang (foerste gang 25 aar, anden gang: 50 aar og nu som 75 aarig) Han rejste med en gruppe af tidligere kriminelle, leddet af en britte som arrengerede en aarlig tur, som en slags terapi, hvor at vise dem tillid og faa dem til at indsee hvor meget de selv kunne opnaa. Sveske lukas som skulle op ogsaa og derefter ville koebe en afrikansk ko. Alle guiderne og porterne – hold op hvor var det  fantastisk!

Kilimanjaro – ever again (maaske om 10 eller 15 aar )