Tiden gaar – klokken slaar

Saa skal vi op i tempo. I dag er kl. 14 dage i rugbroed med leverposted og iskold skummetmaelk.
I morgen er der evaluering efterfulgt af en flugs U-vendning mod Arushas koelige graesgange, hvor der venter masaai marked, 3-dages safari  ved Lake Manyara og Ngorogoro med camping i bedste svensker stil med telthygge inkl. live effekter som loevebroel og hyaener.
Det bliver fantastisk at komme ud og se the wild life, for jeg kan jo ikke vende tilbage snefyldte Danmark, efter 4 1/2 maaned under afrikas straalende sol og ikke have set en elefant, loeve eller en gru. Det bliver great, jeg glaeder mig helt vanvittigt til vores turist event bliver skudt i gang mandag morgen.
Naar vi har faaet nok af store kreature og farlige taender bliver vi koert til Moshi, hvor “the rock of Africa” selveste Kilimanjaro, troner med 5900 meter op i luftrummet. Jeg skal forsoege mig, men jo taettere det kommer paa, jo mere nervoes bliver jeg for konditionen og for hoejdesygen. Planen er at vi paa fjerdedagen (naeste soendag) skulle se solopgang i naesten 6 km hoejde, men jeg kommer fra sealevel og det er faktisk min stoerste bekymring sammen med naetterne – for det var det vaerste ved Mnt Kenya, kulden. For det er ikke koldt som naar man er paa skiferie eller naar Danmark er daekket af sne, for pga hoejdemeterne foeles bare -8 grader gennemborende og isende kold – og vi skal trods alt 900 meter hoejere op!
Vi har portere og kok med, og der skulle ikke vaere tale om nogen teknisk vanskelig udfordring, mere et traek, der kan syre lidt i beneren – Saa det bliver skoent, og undervejs er jeg nok ikke i tvivl om at jeg lever!

Det er min pigedroem der gaar i opfyldelse, siden 8 klasse, har kilimanjaro vaeret i tankerne og skulle proeves naar jeg blev stor – Nu sker det, jeg er blevet stor.